Kvalitets- og miljøpolitikker og -mål

Forretningsgang
Opdateret: 2024-02-23 09:09 – LES
Implementeret
[se alle versioner]
Ejer: PS

Formål

Formålet med denne procedure er at fastlægge Finnerup A/S’ overordnede kvalitets-, miljø- og CSR-politikker samt at fastlægge klare og konkrete mål inden for disse områder.

Omfang

Forretningsgangen omfatter det samlede ledelsessystem.

Ansvar

Det er direktørens ansvar at sikre, at politikker og mål fastlægges, og at alle, som arbejder i Finnerup A/S, er bevidste om politikkerne og målene. Medarbejderne skal kunne omsætte politikker og mål i praksis inden for deres eget arbejdsområde.

Alle medarbejdere har ansvar for at holde sig orienteret om gældende politikker og mulige ændringer samt at bidrage til at nå de fastlagte kvalitets- og miljømål.

Kvalitetskoordinatoren er ansvarlig for at vedligeholde denne forretningsgang.

Aktivitet

Direktøren sikrer sig, at kvalitets-, miljø- og CSR-politikker til stadighed afspejler Finnerup A/S’ strategiske retning.

Med strategisk retning menes virksomhedens samlede forretningsmæssige kurs for at indfri forventningerne hos aktionærer og kapitalejere.

Kvalitetspolitik

Finnerup har fastlagt følgende kvalitetspolitik:

  • Levere optimale løsninger til tiden, der forbinder vores tekniske kompetencer med vores kunders markeder og produkter gennem fleksibilitet, fastlagte specifikationer, dokumentation og øvrige krav, som er aftalt med kunden.
  • Formidle viden og knowhow gennem værdiskabende kommunikation, der sikrer optimale løsninger i samarbejdet med kunden.
  • Veluddannede medarbejdere gennem systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne og fastholdelse af Finnerup A/S som en attraktiv arbejdsplads.
  • Værne om vores ressourcer gennem inddragelse af medarbejderne i det løbende kvalitetsarbejde, for at sikre engagement og kvalitetsbevidsthed på alle niveauer i organisationen, og gennem løbende effektiviseringer af processer samt et vedholdende fokus på kvalitet, at minimere anvendelsen af ressourcer til gavn for miljøet.
  • Skabe varige forbedringer gennem innovation, løbende udvikling af bearbejdningsmetoder og effektiviseringer af processer, der sikrer merværdi for begge parter.

Miljøpolitik

Ledelsen vil igennem sit strategiske arbejde konstant prioritere indsatser for at minimere sin miljømæssige påvirkning af det omgivende samfund.

Der vil således i enhver strategi- og forretningsplan indgå overvejelser om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ressourceforbrug og bæredygtighed.

Det er vores ambition at fremstå som en bæredygtig og miljøbevidst virksomhed.

Det er vigtigt for os, at…

  • Vi i vores miljøarbejde er velinformerede om nuværende og kommende lov-, branche- og kundekrav, så vi gennem vores organisering og tilrettelæggelse af processer kan indfri disse krav.
  • Vi overholder alle gældende lov- og myndighedskrav for vores virksomhed. Vi vil i videst muligt omfang forsøge at være på forkant med al ny lovgivning.
  • Vi bestræber os vedholdende på at reducere miljøbelastningen fra vores aktiviteter. Dette ser vi som en naturlig forventning hos vores kunder og samarbejdspartnere.
  • Vi i vores arbejde med miljøforhold vil agere proaktivt – hurtigt og effektivt samt systematisk arbejde med forebyggelse og løbende opfølgning på iværksatte forbedringer.

CSR-politikker

Finnerup har fastlagt følgende politikker for CSR-området, dog skal det tages ad notam, at miljøpolitikken håndteres som et særskilt punkt.

Miljø

Se Miljøpolitik

Menneskerettigheder

Vores menneskerettighedspolitik tager udgangspunkt i publikationen, FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv, fra 2020, der afspejler menneskerettighedsrådets godkendte principper jf. FN resolution 17/4 af 16. juni 2011.

Vi forpligter os til at sikre, at vores aktiviteter og handlinger ikke indvirker negativt på andres menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Ligesom vi forpligter os til at handle, hvis det kommer til vores kendskab, at egne eller tidligere led i forsyningskæden bidrager negativt til menneskerettigheder og/eller arbejdstagerrettigheder.

Det er vigtigt for os, at…

  • Vores aktiviteter og handlinger ikke indvirker negativt på andres menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
  • Alle individer behandles retfærdigt og uden forskelsbehandling.
  • Sikre rimelige lønninger og arbejdsforhold samt etablere de nødvendige forholdsregler til at sikre, der ikke forekommer børne-, tvangs- eller ufrivilligt arbejde i forsyningskæden.
  • Vi og vores forsyningskæde ikke bidrager til- eller drager nytte af lokale eller regionale konflikter og/eller menneskerettighedskrænkelser.
  • Udarbejde en transparent menneskerettighedsrapportering, indeholdende mål, fremskridt og udfordringer (CSR-rapport).

Arbejdsforhold

Vi forpligter os til at behandle vores medarbejdere, leverandører og kunder etisk, retfærdigt og med respekt på ethvert givent tidspunkt. Med dette ønsker vi at sikre trivsel i egen organisation samt sikre, at vores aktiviteter og handlinger ikke bidrager negativt til leverandører og kunders arbejdsforhold samt deres medarbejderes trivsel.

Det er vigtigt for os, at…

  • Behandle vores medarbejdere, leverandører og kunder etisk, retfærdigt og med respekt på ethvert givent tidspunkt.
  • Have en fair og gennemsigtig rekrutteringsproces, ligesom adfærdsregulerende foranstaltninger og i yderste konsekvens afskedigelse, skal ske med værdighed og respekt for den berørte medarbejder.
  • Udarbejde en transparent arbejdsforholdsrapportering, indeholdende mål, fremskridt og udfordringer (CSR-rapport).

Forbrugerforhold

Vi ønsker at møde eksisterende og potentielle nye kunder med hjælpsomhed, høj forretningsetik og ordentlighed.

Det er vigtigt for os, at…

  • Levere optimale løsninger til tiden, der forbinder vores tekniske kompetencer med vores kunders markeder og produkter.
  • Formidle viden og knowhow.
  • Have en fair prissætning, der afspejler opgavens omfang og karakter samt kvaliteten af den leverede service.
  • Sikre alle kundedata i overensstemmelse med gældende regler samt sikre, at de ikke deles med tredjepart uden forudgående skriftlig tilladelse.
  • Være lydhør i enhver kundekontakt samt håndtere potentielle afvigelser professionelt, så kunden stilles skadesfri, og der implementeres kontroller for at forhindre fremtidige afvigelser.
  • Udarbejde en transparent rapportering omkring forbrugerforhold, indeholdende fremskridt og udfordringer (CSR-rapport).

Lokal samfundsudvikling

Vi ønsker at involvere os i – og bidrage positivt til udviklingen af det omkringliggende samfund på flere niveauer og områder.

Det er vigtigt for os, at…

  • Samarbejde med relevante kommuner.
  • Løbende vurdere vores rammer om formål og økonomi for støtte og bidrag til udvikling af lokalsamfundet. Dette skal sikre, at vores rammer altid er i overensstemmelse med lokalsamfundets behov og udfordringer.
  • Vi i videst muligt omfang benytter lokal arbejdskraft, når de nødvendige kompetencer er til stede.
  • Udarbejde en transparent rapportering omkring lokalsamfundsudvikling, indeholdende fremskridt og udfordringer (CSR-rapport).

God forretningsskik

Vi ser høj forretningsetik og ordentlighed som rygraden i vores måde at drive forretning på.

Det er vigtigt for os, at…

  • Holde et højt niveau af integritet og transparens i alle forretningens aktiviteter og interaktioner.
  • Overholde indgående aftaler og ikke pålægge leverandøren krav omkring fx levering, pris og betalingsbetingelser, der ikke kan honoreres på kort sigt, uden det vil have en negativ påvirkning på deres mulighed for at sikre høj medarbejdertrivsel.
  • Inddrage de syv områder indenfor CSR i vores udvælgelse og vurdering af nye – samt løbende evaluering af eksisterende leverandører.
  • Udarbejde en transparent rapportering omkring god forretningsskik, indeholdende fremskridt og udfordringer (CSR-rapport).

Organisering

Finnerup A/S vil være kendt som en virksomhed, der tillægger miljø og god forretningsskik afgørende vægt og i samarbejde med leverandører til stadighed medvirker til udviklingen af nye metoder for at reducere miljøbelastningen.

Vi ønsker at opfylde vores samfundsmæssige ansvar ved inddragelse af de syv kerneområder indenfor CSR i alle forretningsaspekter og aktiviteter.

  • Menneskerettigheder
  • Arbejdsforhold
  • Miljø (miljøledelsessystemet)
  • God forretningsskik
  • Forbrugerforhold
  • Lokal samfundsudvikling

Arbejdet tager udgangspunkt i en etisk og transparent ansvarstagen for de enkelte områder, hvor respekten for den enkelte interessents interesser og behov samt lokal og international lovgivning og adfærdsnormer, herunder også menneskerettigheder, er i højsædet.

Vi tror på – og ønsker at drive virksomheden med fokus på høj etisk adfærd, transparens og ansvarlighed.

Det er vigtigt for os, at…

  • Sikre en transparent og etisk forretningspraksis (god forretningsskik).
  • Føre en transparent og rettidig kommunikation med alle interessenter, både omkring finansielle og ikke-finansielle nøgletal (CSR-rapport).

KONTAKT OS

Fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig